Kanelsneglekage

Er du på udkig efter en almindelig svampet kanelkage, så er dette ikke hvad du søger. Denne kanelsneglekage er det man på nordjysk kalder en smule utraditonel. Skal den beskrives kort, så kan den beskrives som værende en blanding af kage og kanelsnegle - men bliv nu ikke skræmt, den smager helt fantastisk!

Ingredienser - Du skal bruge følgende:

Til dejen skal du bruge:

  • 380 gram mel
  • 1/4 tsk. salt
  • 200 gram sukker
  • 4 tsk. bagepulver
  • 3,5 dl mælk
  • 2 æg
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 120 gram smør

Til remoncen skal du bruge:

  • 200 gram blødt smør
  • 220 gram brun farin
  • 1,5 spsk. kanel
  • 100 gram finthakkede nødder (kan udelades)

Ønskes der glasur på kagen, kan dette laves ved at blande flormelis og vand, evt. kaffe eller mælk.

Fremgansmåde - Sådan laver du kanelsneglekagen

Start med at røre smør, sukker og æg sammen.

Dernæst tilsættes mel, salt, bagepulver, vaniljesukker og mælk i blandingen.

I en ny skål røres remoncen sammen af smør, brun farin og kanel. Til sidst vendes de finthakkede nødder i.

For at remoncen bliver lidt mere medgørlig, kan den varmes kort i mikroovnen.

Hæld dejen i en bageform som er dækket med bagepapir.

Bemærk at vi har brugt en bageform som er cirka 40 x 30 cm, det gør at kagen bliver meget flad. Du kan sagtens bruge en mindre bageform bare der er høje kanter.

Nu skal remoncen fordeles godt i dejen.

Bag kagen ved 180 grader (varmluft) i 25-30 minutter, så skulle du gerne få et resultat der nogenlunde ser sådan her ud:

Imens kagen bager, så kan du passende lave glasuren. Når kagen har kølet lidt af kan du smøre glasuren på.

Det var det færdige resultat, strukturen og udseendet afhænger meget af hvordan remoncen smøres ud i dejen.

Når du har bagt kanelsneglekagen vil vi rigtigt gerne se resultatet. Du kan sende os en mail her, har du kommentarer til opskriften, eller måske forbedringer, må du også meget gerne skrive det til os.

Hvad med at prøve en af disse kanelkage opskrifter:

 

Bag om kanelkage.dk

Kanelkage.dk bliver drevet af frivillige som har en forkærlighed for kanelkage.

Har du forslag til siden kan vi kontaktes via "Insend opskrift" i toppen af siden.