Kanelkagen med karamelglasur - kaloriebomben!

I min søgen efter verdens bedste kanelkage, faldt jeg over en madblogger som virkeligt inspirerede mig. Madbloggeren hedder Maiken, og driver hendes madblog på dronningemad.weebly.com. Hun har kreeret en kanelkage, som ifølge hende, altid er et hit i blandt venner.Den bliver blandt hende og venner kaldt for "Den Ultimative". Hun skriver således:

Rub og stub blev spist i en fart til trods for at mange andre kager prydede bordet, og jeg beundrede stolt mit mesterværk og hørte folk udbryde "HVEM har lavet den her kage?" så snart de tog en bid. Den Ultimative.

Denne kanelkage opskrift er ikke en som Maiken selv har opfundet, men en som kommer fra et gammelt BoligLiv blad.

Ingredienser til kanelkage med karamelglasur

Ingredienser til kanelkagen

  • 120 gram smør
  • 400 gram sukker
  • 5 dl kærnemælk
  • 400 gram hvedemel
  • 4 tsk. stødt kanel
  • 2 tsk. natron

Ingredienser til smørcremen

  • 200 gram blødt smør
  • 200 gram flormelis

Ingredienser til karamelglasuren

  • 150 gram brun farin
  • 1,5 dl piskefløde

Fremgangsmåde - Sådan laver du kanelkagen

Start med at smelte smørret, og pisk det så sammen med sukker. En elpisker er at foretrække.

Rør dernæst kærnemælk i blandingen. Bland de tørre ingredienser, hvedemel, kanel og natron, og rør det i dejen indtil det er en ensartet dej.

Find en springform frem, som cirka er 24 cm i diameter, hæld dejen i og bag kagen ved 200 °C i 40 minutter, indtil dejen slipper når du stikker i kagen med en strikkepind, og kanelkagen er flot gylden.

Når kanelkagen er afkølet, så skæres den midt igennem, således du får to bunde.

Nu skal smørcremen laves - mmm. det er godt!

Pisk smørret indtil det er blødt med en håndmikser, tilsæt så flormelis og rør cremen til en ensartet masse. Læg kanelkagen sammen med smørcremen.

Så er det tid til karamelglasuren

Sidst men ikke mindst, så skal vi have lavet karamelglasuren til denne fantastiske kanelkage. 

Find en lille gryde frem, og kom brun farin og piskefløde i. Kog ved jævn varme i ca. 10 minutter, afkøl karamelglasuren en smule inden du hælder den over kanelkagen.

Hvad med at prøve en af disse kanelkage opskrifter:

 

Bag om kanelkage.dk

Kanelkage.dk bliver drevet af frivillige som har en forkærlighed for kanelkage.

Har du forslag til siden kan vi kontaktes via "Insend opskrift" i toppen af siden.